"Musik høres med næsen," siger japanerne. Dette udtryk betegner en dyb, intuitiv opfattelse, der går ud over høresansen. Dets rødder ligger i en årtusindgammel tradition, hvor sand nydelse af kunst...
"Musik høres med næsen," siger japanerne. Dette udtryk betegner en dyb, intuitiv opfattelse, der går ud over høresansen. Dets rødder ligger i en årtusindgammel tradition, hvor sand nydelse af kunst kræver en flerdimensionel sans, der indfanger dens "essens".
Udtrykkets oprindelse ligger i Kodo (香道), kunsten at "lytte" til duften af røgelse. I Muromachi-perioden (1336-1573) sniffede aristokrater ikke blot dyre harpikser som oud. De "lyttede" meditativt til deres subtile toner i et forsøg på at forstå historien.
Denne filosofi har spredt sig til alle kunstarter. At "lytte med næsen" til musik betyder at indfange dens usynlige "aura", dens følelsesmæssige undertekst og stilheden mellem tonerne. Det betyder at forstå komponistens intentioner og fornemme dybden af hver frase, for eksempel i stykker til koto.
I japansk musik er der vægt på *ma* (間) – de betydningsfulde pauser og mellemrum mellem lyde. Meditative melodier fra shakuhachi-fløjten eller operaproduktioner af Noh kræver, at lytteren ikke blot lytter med øret, men at man "føler" stilhedens drama med hele sit væsen.
Således handler "at lytte med næsen" om en dyb, holistisk opfattelse af kunst: hvad enten det er aroma, lyde eller maleri. Det er en opfordring til en mere bevidst fordybelse. Prøv det selv: luk øjnene og "lugt" til din yndlingsmelodi, og føl dens sande essens.
Select how you want to watch this video
